Hjem

Butik og værksted

Lertøj

Lerfløjter

 

 

Raku

Unika

Jul

Middel/jernalder

Historie

Links

Historie

Pottemagerens hund

I Danmark er der lige siden oldtiden blevet formet og brændt ler.
Det ældste lertøj formet på drejeskive og glaseret stammer fra begyndelsen af 1200 tallet.

Uddannelsen har på lige fod med andre håndværk taget 4 år. På værkstedet hos mester og med skoleophold på tekniske og håndværker skoler.
Fra 2010 er uddannelsen som pottemager nedlagt. se evt. uddannelse på www.danskepottemagere.dk

 

Ler er et fantastisk materiale, som giver mulighed for en keramisk mangfoldighed.
Det er ikke kun skulpturelle ting i en eller anden akademisk disciplin der tæller.
Gode gedigne potter - Det er ikke så ring' endda.
Så får man ydmygheden overfor dette gamle håndværk, som er en af kulturbærerne i vores samfund.

Pottemagerens fagudtryk

Kløse op Er at slå ler op - ælte leret ud i kløse.
Kløs Er den æltede lerklump, som man anvender til at dreje af.
Fodstikker Er en lille træpind, eller skinne snittet i profil, således at pottemageren kan stikke en fod af, på den nylavede krukke, inden drejeskiven stoppes.
Stikke af Den metode man bruger for at forme fodstykket på den nydrejede krukke.
Elefantøresvamp Svampen har form som et elefantøre og fiskes op fra Middelhavet. På grund af dens bløde og fine overflade og fordi den kan rumme meget vand, har det altid været pottemagerens foretrukne svamp til frihåndsdrejning.
Stikmål Måleværktøj der anvendes på drejeskiven til at måle højde og bredde på en nydrejet genstand.
Vandpotte Uundværlig ved drejeskiven, til at dyppe fingrene i og skylle svampen.
Centrering Er at anbringe lerkløse eller potte, der skal afdrejes (beløves) lige på skivehovedet, mens skiven er i gang.
Slikker/smat Fabrikeres af pottemageren, når man sidder og drejer, ved at dyppe sine fingre i vandpotten. Til sidst vil spanden være fuld af opslemmet ler-slikker.
Dese Udtryk for et stigeformet reolsystem, der på værkstedet anvendes til at sætte potbrædder med drejetøj til tørring på.
Bærebræt/Potbræt  Er det bræt potterne står på, efter de er drejet eller støbt.
Fadske Er en bred træspartel, der bruges til at løfte nydrejet fladtøj af skivehovedet med.
Dublering Er for at fladtøj (skåle og tallerkner) ikke skal blive skæve under tørringen. De lægges sammen to og to, kant mod kant, helst lige inden helt læderhårde stadie.
Endevende For at krukker og kander ikke skal stå og tørre i kanten før end i bunden, vendes de med bunden i vejret, på et tidligt tidspunkt.

Beløve/høvle/

pudse af

Er at afdreje sine potter. Skære/høvle evt. overskydende ler af, udvendig i bunden af potten. Slutte af med svampen.
Stydsel/beløvebøs' Er en ring af læderhårdt ler, eller gibs - til at afdreje sine potter på.
Hankling/hækling Påsætning af hanke og øre.
Garnering Samling af læderhårde lervare, f.eks påsætning af tud på potte.
Glitte Inden lerkaret er helt tørt, bliver dens overflade gnedet med en glat sten. Det giver en blank og glat overflade. Teknikken kendes fra jydepotters blanke dekoration.
Hemmerbort Er en bort på et fad, bestående af små prikker lavet med en hemmerpind. Den holdes løst i hånden, så den hopper på kanten rundt på fadet, når drejeskiven sættes i fart.
Knækle Er et mønster af lodrette riller lavet med drejeskinnen, inden den nydrejede krukke tages af skiven. Et mønster der tit ses på de gamle syltekrukker.
Begitning Den læderhårde lerpotte overhældes, eller dyppes i en tyndflydende lerslikker f.eks pibeler.
Pibeler Er en hvid lertype, der bruges til at begitte med. Det blev også anvendt til støbning af kridtpiber - Deraf navnet.
Forgløder/skryd/skrø brand Er første brænding. De rå tørrede potter brændes for at renbrænde leret og for at give dem styrke til glasering ved ca. 900 grader.
Skærv Er væggen i en potte af ubrændt eller brændt ler.
Blank brand Er nr. to brænding, hvori glasuren på den glaserede krukke bringes til at smelte og blive blank. For lertøjets vedkommende ca. 1020 - 1040 grader.

 

 

 

 

Kopi af gammel potte til Ehlers samlingen
I Haderslev i anledningen af museets 25 års
jubilæum.

 

 

Dronning Margrethe på besøg i
det gamle pottemageri på
Silkeborg Museum.

 

 

 

 

Når pottemageren er færdig med dagens dreje arbejde - eller forlader sin drejeskive -
slår man et kryds i det resterende ler på drejeskiven.

Det er en skik fra gamle dage, for at værne sit værktøj og arbejde mod troldtøj !!

I dag gør man det for at holde traditionen ved lige.

Hvis man glemmer krydset, koster det en omgang...( altså øl !)

Går man fra en halvfærdig potte på skiven, må man huske at ligge svampen indeni,

ellers gælder overstående regel også !

 

 

teksten er fra en sten i Kongenshus mindepark