Ligegyldig hvor vi vender os hen på jorden, findes der i de fleste kulturer fløjter af ler. Her i Danmark ingen undtagelse, Piv i røv heste, Nattergale, Swallerhøns, osv – En mangfoldighed af lerfløjter med rødder og tradition langt tilbage i tiden.
Man kender til lerfløjter tilbage fra middelalderen. Ofte blev fløjterne brugt til beskyttelse mod onde ånder.
H.C Andersen og Holberg har skrevet om Piv i røv hesten – selv Mozart har lavet en børne symfoni hvor der spilles på lerfløjter.
Førhen var det især pottemagerens lærling der lavede fløjter efter fyraften. Det gav dem en lille ekstra indtjening, da lærlingelønnen
i forvejen ikke var ret stor – eller slet ikke eksisterede. Måske var lønnen kost og logi!
Lerfløjter var et yndet legetøj blandt børn og blev ofte købt på markeder. Eller børnene fik dem foræret af pottehandleren, der kørte rundt, som en slags “reklamegave”.
Hvis man plagede om et eller andet, blev der sagt: “ti’ nu stille, du kan få en Piv i røv hest”
Det kræver dog en hvis øvelse, at skære en lerfløjte, det siges: “Hvis du har gjort det rigtigt og fløjteguderne er med dig – og du har gjort en god gerning i dag… Så vil den fløjte for dig, når du blæser i den.
Hvert andet år afholdes en International fløjtefestival i Cesuna (Vicenza) Italien.
www.museodeicuchi.com